Guide til indkøb af konebil – Far på barsel dag 19

Kender I det med, at man ikke har en BMW, men man vil gerne have en BMW, så man køber en BMW?

Som småbørnsfamilie er man nødtvunget til at have en bil. Hvor meget vores underuddannede christianitter af en flok politikere end ønsker det, så er det bare ikke en reel mulighed at undvære bilen, når man bor andre steder end i Storkøbenhavn. Netop der hvor de bilhadende politikere bor, drikker deres café latte og regerer over vi andre, der betaler deres løn. Det er altså ikke fedt at sidde i en bus ude i provinsen (Århus, Odense,  Aalborg mm.)  sammen med en flok alkoholikere og kriminelle, der er på vej ned til borgerservice. Så stiller drengen jo bare spørgsmål…

  • Far, skal de andre i bussen ikke på arbejde?
  • Faar, hvorfor har hende der beskidt tøj på?
  • Faaar, hvorfor lugter ham der sådan?
  • Faaaar, hvorfor trækker du mig ud af bussen?

Alt dette betyder, at de nu er tid til at købe bil nr. 2. Men hvordan køber man en bil, når man bor i et land, der udelukkende tilskynder køb af biler med en motor fra en plæneklipper og en størrelse, så man hverken kan være i besiddelse af ben eller være højere end den gennemsnitlige hobbit? Man kører selvfølgelig til Tyskland, så det gjorde jeg og min kammerat.

Der er jo ikke noget, som siger “Far på barsel”, som at køre 650km ned i Tyskland og efterlade barnet derhjemme med Mor.

regnvejr i tyskland
Vejrguderne er åbenbart i ledtog med de danske bilhadende politikere

Vælg en bil

Når man er ankommet til bilforhandleren, så finder man den bil, man gerne vil have, så jeg fandt hurtigt nogle at vælge imellem.

Lamborghini Aventador og smuk mand
Den her Lamborghini Aventador?

 

Audi RS6 og smuk mand
Eller den her Audi RS6?

 

Porsche Panamera og smuk eftertænksom mand
Eller måske den her Porsche Panamera?

 

Efter lidt undersøgelser af afgifter, får man en trykken for brystet og en underlig smerte op langs venstre arm. Samtidigt kan man man nærmest høre den hånlige latter af Magrethe Auken inde i hovedet. Det er tid til at kigge efter et mere danskervenligt alternativ.

Fiat Multipla og smuk mand med ondt i øjnene
Fiat Multipla. Den var billig men nej. Jeg kunne bare ikke.

 

Til sidst valgte jeg en BMW. Så gik den vilde jagt med prøvetur, forhandlinger, klargøring, syn hos TÜV og en tur forbi det tyske motorkontor, så hen og få trykt nummerplader, tilbage til motorkontoret for at få nogle klistermærker til disse nummerplader. Ordnung muss sein. Så kunne vi endelig køre hjemad igen.

Hjem igen

En meget lang tur senere, så har vi nu en ektra bil i garagen. Der mangler stadig at blive betalt afgift, så der kan komme plader på. Denne afgift kan vel betale et par bistandsklienters udgifter i en rum tid, så det er da dejligt for dem. Det giver en dejlig følelse i maven, at man hjælper folk i nød, og så giver det jo pludseligt god mening, at jeg skal bruge 5-10 års feriebudget på ren afgift på en bil, så jeg kan nå at aflevere mine børn til pasning for at tage på arbejde, så jeg kan tjene penge og betale halvdelen i skat, som staten så forærer væk til førnævnte buspassagerer og enhver inder med en faxmaskine, der spørger efter aktieudbytteskat retur for aktier, som han aldrig har ejet. Det er helt fair… eller noget.

BMW og smuk mand. Ren kærlighed.
Das Auto. Übergeil und wunderbar mit dem schönes BMW-Schild am Front.

Nogen der kender en god rengøringsdame? – Far på barsel – dag 9

Børn er nogle små svin. De grisser alting til, og man kan ikke vende ryggen til dem i få sekunder, før noget går i stykker eller er blevet smattet ud over de før så kridhvide vægge i køkkenet, spisestuen, hallen, garderoben, loungeområdet, tv-stuen eller legerummet… som alle godt nok er det samme rum.

Det er nu faldet mig for øre, at min kære hustru, som holder ferie her de første dage af min barsel faktisk skal begynde på arbejde snart. Derfor har jeg brug for en rengøringsdame. Alternativet er jo, at jeg selv gør det, og det ved vi jo godt ikke sker.

Mere børnearbejde

Det går strygende med børnearbejdet. Den førstefødte er ved at være en ganske acceptabel brolægger, hvilket når jeg tænker over det, nok er noget mere praktisk end han kan sætte en flagstang op. Det er jo ikke så tit, at jeg får brug for sidstnævnte.

To år gammel og allerede verdensklasse brolægger.
By the power of Grayskull. Jeg ser store ting i den drengs fremtid.

 

Børnekarneval i pis-regnvejr? – Far på basel – Dag 8

Som far er der mange arrangementer, som man kan se frem til. F.eks. forældremøder, arbejdsdage i børnehaven, vaccinationsbesøg hos lægen og… børnekarneval.

Lyder fedt

I modsætning til de andre nævnte aktiviteter, så lyder børnekarneval jo superfedt. Man skal tage fri for arbejde, man kan hygge med ungerne og de andre forældre. Ja, det er faktisk ret fedt. Den danske sommer har dog som altid en lumsk vane med at smide malurt i bægeret; en stormflod af bibelske proportioner hang omkring byen, da karnevallet skulle i gang.

skyer
I’m singing in the rain

Frem med regnjakken i den rigtige multicam. (Indkøbt fra amerikansk overskudslager, så man ved det ligner noget der duer.) Frem med regnbukerne i autentisk tysk flecktarn camo. (Fordi jeg ikke lige havde andet.) Og så  frem med de neongrønne kondisko. (Ok, det var måske ikke lige 100% gennemtænkt.)

Jamen Jacob, hvad skete der dog?

Ikke en skid. Det regnede lidt lige efter optoget, men jeg kunne sagtens sidde i en stol, drikke the og spise kage. Al min forberedelse til den store apokalypse var forgæves.

Hvad har du så at brokke dig over, din idiot?

Ikke noget. Det var faktisk ret hyggeligt. Først da vi kom hjem var der et kæmpe længerevarende regnskyl samt lidt lyn og torden.

Her er nogle billeder fra dagen:

Kostume
Min førstefødte søns kostume. Jeg fik ikke rigtigt fat i hvad dagplejeren sagde det var, men jeg er ret sikker på, at han skulle forestille en, der stemte på Enhedslisten. Han var i hvert fald beskidt og kunne ikke stave sit eget navn.

 

Far og søn i regnvejr
Far og søn-regnvejrshygge. Jeg må virkelig få skaffet noget multicam goretex regntøj til den dreng. Det der gule er ikke ret sejt.

 

Far på barsel: Mit skæg… mit smukke skæg.

Håndsprit… Man kan ikke få nok håndsprit!

Du undrer dig nok over hvordan dette passer ind i overskriften, men følg med. Vi vil tage en runde omkring hygiejne, hvorfor babyer koster mænd deres skæg og smukt tilbage til hygiejnen.

Håndsprit er simpelthen et must have, når man som normalt fungerende mand (med en sund forståelse for hvor dødelige bakterier er) pludselig stilles overfor den sværm af bakterier og snavs, som små børn fører med sig.

Man lærer efter noget tid at tolerere, at man altid har mad et eller andet sted på tøjet. Det tager dog en del længere at acceptere, at babyer altid savler, og dette savl rammer steder, som man ikke bryder sig om. Jeg har f.eks. oftere skullet vaske mit skæg efter jeg blev far. En lind strøm af savl rendende ned over ens ansigtsbehåring i situationer, hvor begge ens hænder er optaget med at holde fast om den dyrebare baby, medfører nemlig en voldsomt øget trang til vand og sæbe. Selvom skægget skal vaskes det tiere, så er det til gengæld blevet en hel del nemmere at vaske. Små børn river nemlig i altid, som de kan få deres små søde grådige fingre i nærheden af. Denne fadermishandling har medført, at jeg har måttet klippe skægget, så det lige netop ikke kan rykkes i. Dog selvfølgelig ikke så kort, at jeg ligner en pige (eller en mand, som stemmer radikalt).

Baby rykker i fars skæg. Håndsprit, gråt skæg osv. Alt i en dag som far på barsel.
Min førstefødte viser hvorfor nybagte fædre ofte må ofre deres skæg.

Nu har jeg nævnt savl, og selvom det er slemt, så er det ikke det værste, som de herlige små guldklumper kan præstere. Så lidt vask og håndsprit er ikke altid nok. Man må supplere med viskestykker, gulvklude, vådservietter og til sidst lange styrtbade i 80 grader varmt vand, så straks at baby sover.

Bortset fra dette, er de da meget søde. Jeg savner bare mit skæg. Jeg håber bare, at det ikke er helt gråt den dag, at jeg kan have det i fred for de små fingre.  Det konstante nært forestående nervesammenbrud man, som far, har det første stykke tid med en lille ny, får mig til at frygte det værste.

Mascha og børn’en

Ingen har spurgt, men det skal ikke stoppe mig fra at kommentere på hvorfor jeg dog har startet denne blog.

Jeg har i årevis bemærket hvordan reality-tv har overtaget sendefladen på flow-tv. Faktisk i sådan en grad, at jeg den dag i dag har droppet at se tv. Jeg orker ikke at lægge øjne og ører til det nymodens pjat.

Hver gang jeg tænder et tv, så er det som at vågne af et årelangt koma og indse verden nu er befolket af en blanding af følgende personlighedstyper:

  • Den gennemsnitlige træskobeklædte markedsdeltager til Brønderslev marked
  • Mænd, der går med tørklæder om sommeren. (Nej, den slags pynt er kun til kvinder!)
  • Kvinder med tatoveringer på fingrene. Gerne med stavefejl og åbenlyst valgt ud fra prisen og ikke så meget kvaliteten.
  • Politikere… *gys*
  • Mascha Vang.

Disse individer er nu langsomt ved at overtage internettet også. Engang kunne vi nørder være sikre her, men det er slut. De seje børn overtager nu vores legeplads og hvis vi vil lege med, så er det på deres præmisser. Det vil sige, ingen lange sætninger, masser af tom snak og billeder… og gerne en billig lændetatovering eller to.

Ja ja, kom nu til pointen

Jeg vil være Mascha Vang. Dette intelligensvacuum er simpelthen min store indflydelse. Har I nogen som helst idé om hvad det skringe fruentimmer tjener på sine himmeltråbende banale skriverier? Mere end statsministeren!

Ok, det er måske et dumt eksempel, for enhver af de sidst siddende statsministre, som jeg kan komme i tanke om, har faktisk været ca. lige så smarte som Mascha. Men for hulen, det er mange penge.

Fremtiden for bloggen – min, ikke Maschas

Da min totale fokus på denne blog er at efterligne Mascha Vang i al hendes gloværdighed, så kan I forvente meget af følgende indhold:

  • Sponsorerede indlæg.
  • Stavefejl.
  • Nye spændende måder, som man kan tabe sig på uden at lave noget om eller gøre en indsats.
  • Ligegyldige ting om mine børn.
  • Stylingstips til nybagte mødre. Ting som, hvordan man får grød af tøjet og hvordan man får ugegammelt uvasket hår til at ligne en million.
  • Hvordan man scorer en semikendt politiker, og laver et barn på ham.

Da jeg tager mit arbejde som blogger meget seriøst, så har jeg påtaget mig en ny personlighed. Det er sådan en slags method writing ligesom skuespillerne gør med method acting. En metode, hvor de forsøger at leve som den karakter, de skal være. Udseendet, som en sand klon af Mascha, er på plads. Jeg tror, at jeg vil kalde hende Mandcha Vrang.

En utroligt flot fyr
Her ser vi stilikonet Mandcha Vrang – blogger extraordinaire

En sidste ting om Mascha Vangs blog

Jeg forstår simpelthen ikke, at når den kære Mascha laver en jeg-er-blevet-småtyk-mor-men-vil stadig-være-kendt-blog, hvorfor har hun så ikke kaldt den Mascha og børn’en? Det er jo åbenlyst, hvis man har set bare en lille smule børnetv.

Mascha Vang og Bjørnen
Mascha Vang og Bjørnen

Børnearbejde – Far på barsel dag 3

Alle mænd drømmer om en søn… En søn, som kan slå græsset, klippe hække og lave andre små gøremål i hjemmet. Men jeg må desværre skuffe jer med det samme. I skal ikke tro, at børnearbejde er vejen til en fredelig og afslappet tilværelse for forældrene.

Det tager dagevis at lære børn at bruge det forskellige værktøj. Her ser I et billede af vores træning med skruetrækkeren.

Dreng lærer at bruge en skruetrækker
Først må man lære børnene at bruge simple værktøj som f.eks. en skruetrækker. Her øver vi os på et stykke pap.

Jeg fik desværre ikke lige taget et billede, da jeg lærte ham at bruge rundsaven, da jeg som ansvarlig far selvfølgelig var lidt ekstra opmærksom i den situation. Hvis han saver forkert, så skal hele brættet jo kasseres.

Efter en del træning med skruetrækkeren mente jeg knægten var klar til næste trin. Han fik simpelthen æren af at skrue plastikholderen og dernæst “svampen” på flagstangen. Jeg valgte på det tidspunkt, at jeg ikke ville bruge energi på at fortælle ham, at det hedder “knoppen”, da man i forbindelse med oplæring af børnearbejdere må fokusere på det vigtigste; nemlig barnets opgave.

Dreng skruer knop på flagstang, mens utrolig flot far ser på og tager selfie.
Her ses den nye håndværker i familien skrue stor rød ting på lang hvid ting.

Konklusionen på mit projekt er følgende: Jeg har selv måttet grave et hul i jord så hårdt, at man kunne bruge det til vielsesringe. Dernæst har jeg skulle hente 500kg beton, støbe beslaget ned i soklen og rejse flagstangen. Alt i alt har min træning med knægten og projektledelse i forbindelse med hans arbejde nok kostet mig et par timer eller deromkring i forhold til bare at gøre det selv. Jeg satser dog på, at det i fremtiden vil tjene sig ind på et eller andet tidspunkt.

Hvis nogen skulle ønske sig et far-søn-projekt, så vil jeg godt anbefale en ny flagstang. Udover at se børnenes glæde ved at at flage på fødselsdage, så er den supersmart til lige at hejse knægten op i, når man skal se om tagrenderne trænger til at blive renset.

Far på barsel… igen – Dag 1

Endnu en søn er ankommet. Konen har i månedsvis gået og fodret på ham, og han har efterhånden en størrelse, så hun i kortere perioder tør overlade ham til manden i huset. Endnu engang må denne sure gamle mand således vende snuden mod bleer, støvsugning, formiddagstv og en evig træthed.  Kort sagt… jeg må kaste mig over endnu en gang barsel.

Jeg har nu måttet sige farvel til alle mine dejlige kolleger… (og selvfølgelig også de trælse). Jeg er nemlig nødt til at bruge den næste tid på at passe og pleje baby 2.0. Det er hårdt, og jeg vil savne mit arbejde og de udfordringer, som hver dag smides i skødet af en på arbejdsmarkedet. Lidt som når en hipster får et anfald og spilder sin mocha-latte-yoghurt-frappuchino med ingefærdrys i skridtet, fordi han ikke kan få leveret sin nye Tesla med sædebetræk i hamp.

Jeg er klar over at babypasning er et hårdt og utaknemmeligt job. Det er slet ikke så glamorøst, som I ser det på hollywoodfilm. Det bliver ene søvnløse nætter, grød i ørerne og et dagligt ønske om at hyre en babysitter, og så låse sig inde på kontoret liggende i fosterstilling i nogle timer, bare for at græde ud.

Det bliver saftsuseme fedt! SKÅÅÅL…

Far på barsel. En bette drink til de to mænd i huset, fødderne op og udsigt over markerne. Hvad mere kan man ønske sig?
Far på barsel. En bette drink til de to mænd i huset, fødderne op og udsigt over markerne. Hvad mere kan man ønske sig?