Corona-karantæne dag 405 – Nasalt forulempet og generelt forundret over kvinder

Ok, jeg indrømmer det. Nu begynder det her faktisk at være lidt træls. Eller dvs. det gjorde det for ca. 400 dage siden. Nu er det faktisk rigtigt træls.

Men der er dog lidt solskin på vej. I dag stak en mand en pind i næsen på mig. Jeg var træt og kold af at vente på det endelig blev min tur, men samtidigt var jeg glad for, at jeg endelig kan være med, når der snakkes #metoo. For tro det eller ej, så har jeg endnu ikke væltet mig i den slags på trods af min karriere som influencer i medieverdenen igennem denne blog, der flere gange om måneden læses af adskillige menneske udenfor min nære familie.

Nå, men solskinnet i min #metoo-historie kommer af, at jeg har fået lov at tage en dag på arbejde i morgen mod fremvisning af at være zombievirus-fri. Jeg tænker ikke, at jeg vil tælle forfra med dagene dog. Det svarer jo bare til at tage en snydedag, når man er på diet. Det bliver lidt fedt at tage på arbejde, men jeg frygter dog for turen. Enhver apokalypsefilm, som jeg har set, viser, at vejene mestendels er øde, men kan være lukket af væltede biler omkring større byer, og skjulte fælder være gemt overalt. Jeg må gøre min pickup klar og håbe på det bedste. Lock and load.

Alt den tid herhjemme har givet mig mulighed for at filosofere over livet som helhed. Jeg har f.eks. tænkt en del over hvor underlige kvinder er. Min hustru gør sådan nogle kvindeting, som f.eks. at samle på tallerkner. Ikke seje tallerkner med billeder af monstertrucks, maskinpistoler og bare damer, men bare sådan nogle hvide tallerkner, som man spiser af til dagligt. Hun ser helst, at de er samme mærke og ikke har skår eller ridser. Det fik mig til at tænke, at kvinder (og mænd der stemmer radikalt) generelt går op i nogle underlige ting.

  • Tallerkner, glas og bestik
  • Strikketøj
  • Tøj uden praktisk funktion
  • Forældreråd
  • Osteanretninger
  • Vin

Det er helt tosset hvad de går op i. Heldigvis går vi mænd op i mere rationelle og fornuftige ting.

For resten, noget helt andet… min nye trehjulede cykel er på vej fra Tyskland. Glæder mig rigtigt meget.

Alt det være sagt, så forstår jeg stadig ikke, at Mascha Vang (Marianne fra Byrsted ved Øster Hornum) kan have flere læsere end mig. Jeg tænker, at det må hænge sammen med folks lyst til at kigge på trafikuheld på motorvejen og lignende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *