Der er sket meget med samfundet siden karantænen startede. Jeg arbejdede i weekenden på min bunker, hvor jeg har fået skjult indgangen rigtigt godt efterhånden. Jeg burde have lavet den færdig før alt det her skete, men bedre sent end aldrig.
Nå, tilbage til det alvorlige. Der er ingen tvivl om, at hele situationen bliver værre og værre. På dag 14 så jeg endelig en zombie. Jeg følte, at jeg måtte ud og rekognoscere, så jeg tog gasmasken og det taktiske udstyr på. Da jeg kom ud på gangstierne, som folk i den tidligere verden brugte til transport, motion og fornøjelse, da så jeg endelig en zombie komme luntende. Den åndede tungt og slæbte fødderne lidt, så jeg har slet ikke i tvivl. Det så lidt sjovt ud med kondisko og en stærkt farvet jakke på en zombie, men der var ingen tvivl med de stønnelyde den lavede og det slidte udtryk i ansigtet. Jeg prøvede selvfølgelig at fange den, så jeg kunne vise den til konen, men den fik vist øje på et eller andet for den stak af i en vældig fart, da jeg hoppede frem og greb ud efter den. Jeg håber, at jeg fanger én en anden dag.
