Som far er der mange arrangementer, som man kan se frem til. F.eks. forældremøder, arbejdsdage i børnehaven, vaccinationsbesøg hos lægen og… børnekarneval.
Lyder fedt
I modsætning til de andre nævnte aktiviteter, så lyder børnekarneval jo superfedt. Man skal tage fri for arbejde, man kan hygge med ungerne og de andre forældre. Ja, det er faktisk ret fedt. Den danske sommer har dog som altid en lumsk vane med at smide malurt i bægeret; en stormflod af bibelske proportioner hang omkring byen, da karnevallet skulle i gang.

Frem med regnjakken i den rigtige multicam. (Indkøbt fra amerikansk overskudslager, så man ved det ligner noget der duer.) Frem med regnbukerne i autentisk tysk flecktarn camo. (Fordi jeg ikke lige havde andet.) Og så frem med de neongrønne kondisko. (Ok, det var måske ikke lige 100% gennemtænkt.)
Jamen Jacob, hvad skete der dog?
Ikke en skid. Det regnede lidt lige efter optoget, men jeg kunne sagtens sidde i en stol, drikke the og spise kage. Al min forberedelse til den store apokalypse var forgæves.
Hvad har du så at brokke dig over, din idiot?
Ikke noget. Det var faktisk ret hyggeligt. Først da vi kom hjem var der et kæmpe længerevarende regnskyl samt lidt lyn og torden.
Her er nogle billeder fra dagen:

