Jeg bliver gammel. Beviserne hober sig op.

Mænd ældes som vin, siges der. Vin har dog en vis spændvidde og de fleste mænd ser dog ikke ud til at ældes som en Bordeaux fra 1939, men mere som en chateauneuf du pap-vin til 49 for 2 liter nede i netto. Jeg er selvfølgelig ingen undtagelse og eftersom jeg nærmer mig en rund fødselsdag, så er jeg begyndt at lægge mærke til små ting, der viser, at jeg måske efterhånden er gået fra at være ung til midaldrende.

Jeg tog ungerne med til åben hus hos en bilforhandler i weekenden. De havde ikke set en rigtig Ferrari eller Lamborghini, så det skulle de have lov til. Vi kiggede på alle de smarte biler i flotte farver og pludselig mærkede jeg mig selv tænke “Hvorfor har de ikke flere smarte stationcars her?” Sådan en sætning husker jeg faktisk tydeligt, at den unge Jacob forsvor, at han nogensinde ville sige. Når det kommer til biler, er jeg også blevet træt af at skifte gear. Det føles bare som alt for meget arbejde. Så det blev ikke til nogen ny Ferrari eller Lamborghini for mig. Men det går nok alligevel.

Jeg er skaldet. Det har jeg mere eller mindre altid været, men jeg er jo ved at vokse ind i mit udseende så at sige. På den måde er det jo helt ok. Jeg skal passe på solen om sommeren, men jeg slipper for at sætte hår og gå til frisøren.

“Gør dig dig så noget, at skægget bliver gråt?” spørger min opmærksomme kone mig. “Næh du, jeg er jo gift” svarer jeg. Min søde kone kommenterede ikke yderligere på mit skæg. Hun må nok have synes, at det var et godt svar.

Som “voksen” opdager man også, at alderen trykker, når det kommer til træning. Når jeg som ung fik vægtstangen på den forkerte side af holderne og skulderen fik hele vægten, så måtte jeg holde en pause en to-tre dages tid. Nu har jeg ondt  i det meste af et år, hvis jeg sover forkert eller et par gange bruger en dum vinkel, når jeg børster ungernes tænder.

Til gengæld for alt dette, så har jeg fået at vide, at jeg har et syn som en 18-årig. Bare forudsat at jeg har mine briller på selvfølgelig…

Min fremtid er ganske vis. Jeg ender sådan her engang.

Børnekarneval i pis-regnvejr? – Far på basel – Dag 8

Som far er der mange arrangementer, som man kan se frem til. F.eks. forældremøder, arbejdsdage i børnehaven, vaccinationsbesøg hos lægen og… børnekarneval.

Lyder fedt

I modsætning til de andre nævnte aktiviteter, så lyder børnekarneval jo superfedt. Man skal tage fri for arbejde, man kan hygge med ungerne og de andre forældre. Ja, det er faktisk ret fedt. Den danske sommer har dog som altid en lumsk vane med at smide malurt i bægeret; en stormflod af bibelske proportioner hang omkring byen, da karnevallet skulle i gang.

skyer
I’m singing in the rain

Frem med regnjakken i den rigtige multicam. (Indkøbt fra amerikansk overskudslager, så man ved det ligner noget der duer.) Frem med regnbukerne i autentisk tysk flecktarn camo. (Fordi jeg ikke lige havde andet.) Og så  frem med de neongrønne kondisko. (Ok, det var måske ikke lige 100% gennemtænkt.)

Jamen Jacob, hvad skete der dog?

Ikke en skid. Det regnede lidt lige efter optoget, men jeg kunne sagtens sidde i en stol, drikke the og spise kage. Al min forberedelse til den store apokalypse var forgæves.

Hvad har du så at brokke dig over, din idiot?

Ikke noget. Det var faktisk ret hyggeligt. Først da vi kom hjem var der et kæmpe længerevarende regnskyl samt lidt lyn og torden.

Her er nogle billeder fra dagen:

Kostume
Min førstefødte søns kostume. Jeg fik ikke rigtigt fat i hvad dagplejeren sagde det var, men jeg er ret sikker på, at han skulle forestille en, der stemte på Enhedslisten. Han var i hvert fald beskidt og kunne ikke stave sit eget navn.

 

Far og søn i regnvejr
Far og søn-regnvejrshygge. Jeg må virkelig få skaffet noget multicam goretex regntøj til den dreng. Det der gule er ikke ret sejt.