Coronakarantæne dag 354 – Zombierne kommer. (Zombie-Simon Kollerup, Covid-19 og Kofod-15)

Jeg har talt om det længe. Jeg var der lige fra starten, og folk troede, at jeg var tosset. Jeg indrømmer dog også gerne, at det har taget sin tid, men nu har jeg endelig fundet bevis for, at zombierne kommer. Det har været en ret fesen apokalypse indtil nu. Den har reelt mest handlet om forberedelse på det uundgåelige nedbrud af samfundet samt hjemmearbejde, Netflix og PlayStation. Men nu… NU kommer de første klare tegn på, at zombievirussen er begyndt at overtage hjernen på de mest skrøbelige og sarte individer.

Beviset kommer i form af et pressemøde. Jeg så her den siddende ansvarlige minister Simon Kollerup give et interview. Han havde lige givet sig tid til dette imellem hans andre opgaver som minister og hans hobby med at snyde sig til uretmæssige tillæg ved at opgive forkert adresse til folketinget. Det der fangede mig i interviewet var, at hans kognitive tilstand tydeligvis var påvirket; sandsynligvis fordi virussen var ved at overtage hans hjerne. Der blev af den udmærkede og objektive journalist fra det statslige propagandamedie DR stillet et spørgsmål til logikken bag regeringens nye tiltag om, at en butik på 4000kvm må have 200 samtidige kunder, mens en tilsvarende butik på 5000kvm kun må have 20 samtidige kunder.

I stedet for at indrømme, at der var sket en fejl, og at det måske ikke helt gav mening at stuve befolkningen sammen i mindre butikker, med større smittespredning som en effekt heraf, så førte Zombie-Simon sig ud i en lang og usammenhængende forklaring om, at regeringen tænker på sundheden og at han godt forstod hvorfor det valg var taget, uden han dog af den grund tog stilling til selve tallene. Den udmærkede og rationelt tænkende journalist fra DR (der helt urelateret lige har fået 900mio. kr ekstra af Socialdemokratiet og co.) valgte ikke spørge nærmere ind til dette, da det var tydeligt for enhver med viden omkring vira og zombier, at Simon Kollerup kognitivt ganske simpelt ikke længere fungerede som et rationelt tænkende væsen. Virussen må ganske simpelt have overtaget hans hjerne, så logisk tænkning ikke længere var en mulighed derinde.

Jeg er selvfølgelig klar over, at der nu sidder nogen derude og ikke helt tror på situationens alvor. Jeg har derfor samlet jeres argumenter og mine svar herpå herunder:

  • Jamen Jacob. Ser du virkelig DR?
    Det var min kone, der viste mig det. Hun er psykolog, så hun ved meget om zombier og hvordan de tænker.

  • Jamen Jacob. Simon Kollerup har jo aldrig fungeret i hovedet. Kan du slet ikke huske, at han før har glemt hvor han boede, dengang han fik tilskud for dobbelt husførelse, men slet ikke havde ret hertil. Han kendte jo ikke engang sin egen adresse i månedsvis indtil det blev opdaget af andre.
    God pointe, men jeg mistænker faktisk, at dette var svindel. Jeg er ikke helt sikker, men jeg mistænker, at han udmærket var klar over hvor han boede, men måske ville han bare gerne have alle de ekstra skattefri penge. Jeg ved godt, at det er langt ude, at en person vil gøre dette og stadig have opbakning i partiet, men tænk lige på Helle Thorning- Schmidts skattesag. Hun vidste heller ikke hvor hendes mand boede, og sagde både det ene og det andet alt efter hvad der gav mest fordel til den aktuelle instans. Og dengang var der i hvert fald ingen zombievirus i omløb.

  • Jamen Jacob. Hvad er problemet med, at en butik på 5000kvm kun må have 20 samtidige kunder, mens f.eks. en enkelt kvm mindre giver ret til 249 samtidige kunder.
    Du må være en fra Enhedslisten. Beklager, af princip diskuterer jeg ikke med Enhedslistens vælgere. I kommer alligevel aldrig til at forstå et argument, der involverer tal.

Man kan på en måde sige, at det er frygteligt, at vores siddende regering nu lader til fuldstændigt at miste deres kognitive funktioner, som følge af en virus, der æder hjernen op indefra, men her må jeg lige minde jer alle om, at der var tale om en Socialdemokratisk regering, så forskellen vil reelt være minimal. Vi kan vente i årevis på, at der sker en forandring af en størrelsesorden, som den gængse borger uden erfaring på området vil kunne bemærke. Selv når der opstår fråde om munden og Jeppe Kofod snerrende kaster sig over mindreårige skolepiger, så vil befolkningen sige “Jamen, det har han da altid gjort”, og her vil jeg simpelthen ikke kunne give et rationelt modargument.

I troede mig ikke, men beviserne er der nu. Zombierne kommer. I må på Netflix og forske i emnet.

Coronakarantæne dag 297 – Karantæneskægget vender tilbage

Jeg er træt… meget træt. Der er gået 297 dage. Jeg var godt nok på arbejde 1½ måned, men blev hjemsendt igen, da I andre ikke kunne passe ordentligt på. Det tæller jeg ikke med som en afslutning på karantænen, da jeg ikke er sikker på de faktisk opdagede, at jeg var der.

Nå, videre med skægget. Et af de sidste billeder af mit karantæneskæg kommer her. En rationel og fornuftig mand igang med et projekt i garagen.

Jacob med karantæneskæg ude i garagen
Karantæneskægget inden det måtte lade livet.

Skægget måtte ryge. Jeg begyndte at ligne en trold, og jeg er ret sikker på, at der boede noget derinde. Jeg må indrømme, at jeg også var lidt nervøs for at ligne en af de mink, som Mette Fredriksen ulovligt jagtede for at slå ihjel. Jeg prøvede at klippe det til i siderne, men jeg kom hurtigt til at ligne en skægamputeret. Eller sagt på en anden måde, så lignede jeg en mand, der havde spillet djævel i et teaterstykke for så at lade resten gro ud en måneds tid eller to. Der kommer ingen billeder af selve aflivningen, men jeg endte sådan her:

Jacob efter fejlklipning. Skægget blev trimmet til et forretningsskæg. Den konsulentblå skjorte passer dermed lige ind.
En mindre “troldet” udgave af undertegnede.

Da mine læsere på bloggen primært er googles søgerobot, den lejlighedsvise russiske kommentarspammer og et par enkelte venner, der åbenbart ikke har noget at give sig til, så blev mit tidligere forsøg på at gøre samfundet mere mandigt med hashtagget #karantæneskæg ikke til noget.

Men jeg tror på projektet, så nu prøver jeg igen at få nogen med på den. Lad os denne gang udvide projektet til at omhandle ethvert sjovt, specielt, sjældent eller anderledes skæg, som I normalt ikke ville gå med. Så intet krav om et apokalypseskæg. Prøv noget nyt, for hulen, gutter.

Til at hjælpe jer i gang med jeres eget karantæneskæg, så har jeg lavet en liste over skægtyper og deres ejere her.

Forretningsskæg (velplejet fuldskæg): Mand med blå skjorte på arbejde. Er du helt skægnoob, så kan du evt. starte her.

Operator beard (fuldskæg, men mindre velplejet): Mand, der er udsendt på længere mission, eller en hjemmemandsmand, der vil bilde piger ind, at han har været udsendt.

Skovhuggerskæg (stort og fyldigt): Tja.. en skovhugger måske.

Kæmpe fuldskæg (Hagrid-stil): En mand, der gerne vil ligne en, der er ligeglad og ikke har et problem med mindsket kvindelige interesse. Denne skæglængde når vi forhåbentligt ikke til før karantænen er overstået.

Lokumsbræt: Hård fyr fra provinsdiskoteket i 90’erne.

Overskæg (skovsnegl): 70’er voksenfilmskuespiller eller en, der godt kunne tænke sig at være det. Jeg tror, min gode ven Dan vil egne sig perfekt til denne type skæg.

Truckerskæg: Redneck, 18-wheel trucker, jægersoldat/ninja, texaner eller wrestler. Dit valg hvilken af disse macho typer, du vil fremstå som.

Bakkenbarter: Elvis-fans kan passende starte her.

Mutton-chops (Bakkenbarter kombineret med overskæg): Et gammelt gentleman-eller cowboyskæg, men i dag nok en mand, der vil prøve noget sjovt, og som har en rimelig formodning om, at konen alligevel bliver hængende.

Glatbarberet: Kvinde.

Jeg håber, at dette har hjulpet jer med at tage et valg. Og kom så i gang med at gro et ordenligt skæg, så har vi noget sjovt at se på i alle vores videomøder.

Mit bidrag kan ses herunder. Stilen kan I selv regne ud ud fra den ovenstående grundige forklaring.

Jacob med mutton chops. En ægte southern gentleman.
#karantæneskæg

Coronakarantæne dag 33 – Samfundets og økonomiens forfald… og nye hobbyer.

Jeg har en trading-mentor. Jeg er ikke 100% overbevist om, at han helt er klar over, at han er min mentor, men jeg gør i hvert fald tit det, som han siger. Min bevæggrund er, at han er meget rig, så han ved nok hvad han gør. Mere seriøst, så er han vildt pasioneret og har i den grad bevist sit værd i branchen.

For nogle dage siden fik jeg og nogle andre følgende gruppebesked fra min mentor ang. Coronavirus og markedet:

I am here all day. I have been lying in bed reading. Europe and America are taking it on the chin, with new cases. I suspect these markets will test the lows and eventually break them. I don’t see how that can be avoided….

Sadly…

I am here all day. What else am I supposed to do. I tried to watch a movie last night but I can’t enjoy anything. Just thinking about the markets and how it will end.

Jeg tror, at jeg vil gå kort i markedet igen.

Men alt skal jo ikke være trist, og jeg er en meget opfindsom fyr, så jeg har startet på nogle nye hobbyer her i min karantæne:

  • Jeg prøver at lade mit hår vokse ud, så jeg kan se hvor skaldet jeg egentlig er blevet. (Det var mere end jeg regnede med.)
  • Jeg læser mange krimier på Euroinvestor, finans.dk, Bloomberg mm. De har alle det samme tema, nemlig hvem, der stjal pengene fra Jacobs Lamborghini-fond i sidste måned.
  • Jeg går meget i haven. Mest for at gemme mig, så jeg kan få et øjebliks fred. Men jeg bliver hurtigt fundet, for der er ikke rigtige noget at gemme sig bag.

Jeg har selvfølgelig også bygget på bunkeren. Den er næsten færdig. Jeg begynder dog at overveje om jeg skulle være startet på den nederste etage først, for det bliver lidt svært at komme derned nu. Jeg kigger på det i morgen.

Til sidst får I lige en update på mit karantæneskæg. Det begynder efterhånden at se ret apokalypseagtigt ud. Det er fint, for snart løber vi tør for forsyninger, og jeg vil være nødtvunget til at bevæge mig ud og søge efter basisvarer i den ødemark, der førhen var vores allesammens land. Man kan ikke søge efter mad og andre livsnødvendigheder i et dødsensfarligt område, hvis man ligner en nyvasket kontornusser. Ikke ifølge nogen som helst film, jeg har set i hvert fald.

Coronakarantæne dag 19 – Bunkeropgradering, zombier og opdatering på karantæneskæg

Der er sket meget med samfundet siden karantænen startede. Jeg arbejdede i weekenden på min bunker, hvor jeg har fået skjult indgangen rigtigt godt efterhånden. Jeg burde have lavet den færdig før alt det her skete, men bedre sent end aldrig.

Bunkerindgang
Lidt arbejde med at skjule indgangen til bunkeren. Det begynder at se rigtigt godt ud. På billedet ser I også en opdatering på karantæneskægget. Jeg håber, at I andre er med på bølgen. Nu har I endelig chancen for at komme til at ligne en mand.

Nå, tilbage til det alvorlige. Der er ingen tvivl om, at hele situationen bliver værre og værre. På dag 14 så jeg endelig en zombie. Jeg følte, at jeg måtte ud og rekognoscere, så jeg tog gasmasken og det taktiske udstyr på. Da jeg kom ud på gangstierne, som folk i den tidligere verden brugte til transport, motion og fornøjelse, da så jeg endelig en zombie komme luntende. Den åndede tungt og slæbte fødderne lidt, så jeg har slet ikke i tvivl. Det så lidt sjovt ud med kondisko og en stærkt farvet jakke på en zombie, men der var ingen tvivl med de stønnelyde den lavede og det slidte udtryk i ansigtet. Jeg prøvede selvfølgelig at fange den, så jeg kunne vise den til konen, men den fik vist øje på et eller andet for den stak af i en vældig fart, da jeg hoppede frem og greb ud efter den. Jeg håber, at jeg fanger én en anden dag.

løbezombie
Zombien så ca. sådan ud. Jeg er lidt ked af, at det ikke lykkedes at fange den. Måske lykkedes det næste gang.

Corona-karantæne dag 7 – karantæneskæg og muffins

Det er nu dag 7 i corona-karantænen. Mine børn skændes og slås, men jeg har regnet ud, at det ikke generer mig så meget, hvis jeg lukker døren ind til dem. Hvis jeg tager høretelefoner på, så er det faktisk næsten som om de er i børnehave.

Jeg er introvert. Det er det rigtige at være, hvis du er i tvivl. Men jeg savner faktisk mennesker… lidt. Ikke dem alle sammen selvfølgelig, men bare de gode af dem. Og dem, der skylder mig penge.

Der er ikke tegn på hverken zombier eller røvere endnu, men jeg sørger for, at mine våben er tip-top; det er aldrig dumt at være forsigtig og tænke lidt fremad. Jeg har regnet ud, at jeg har ammunition til omtrent 63 angreb på mit compound. Det burde kunne vare et stykke tid.

Min kone bagte muffins i dag. Der var broccoli i, men jeg elsker hende alligevel.

Jeg er ved at gro mig et karantæneskæg. Det synes jeg også I skulle tage og gøre. Det er altså ikke ret apokalypseagtigt, når I render rundt totalt overskudsagtigt glatbarberede i joggingbukser og sweatshirt. Det hedder skovmandsskjorte, militærbukser og karantæneskæg fra nu af. Er I med på den? Jeg foreslår, at vi bruger hashtagget #karantæneskæg til at vise vores fremgang.

Karantæneskæg dag 7 (Jeg startede selvfølgelig allerede med et rigtigt fuldskæg, da jeg er mand)