Coronakarantæne dag 33 – Samfundets og økonomiens forfald… og nye hobbyer.

Jeg har en trading-mentor. Jeg er ikke 100% overbevist om, at han helt er klar over, at han er min mentor, men jeg gør i hvert fald tit det, som han siger. Min bevæggrund er, at han er meget rig, så han ved nok hvad han gør. Mere seriøst, så er han vildt pasioneret og har i den grad bevist sit værd i branchen.

For nogle dage siden fik jeg og nogle andre følgende gruppebesked fra min mentor ang. Coronavirus og markedet:

I am here all day. I have been lying in bed reading. Europe and America are taking it on the chin, with new cases. I suspect these markets will test the lows and eventually break them. I don’t see how that can be avoided….

Sadly…

I am here all day. What else am I supposed to do. I tried to watch a movie last night but I can’t enjoy anything. Just thinking about the markets and how it will end.

Jeg tror, at jeg vil gå kort i markedet igen.

Men alt skal jo ikke være trist, og jeg er en meget opfindsom fyr, så jeg har startet på nogle nye hobbyer her i min karantæne:

  • Jeg prøver at lade mit hår vokse ud, så jeg kan se hvor skaldet jeg egentlig er blevet. (Det var mere end jeg regnede med.)
  • Jeg læser mange krimier på Euroinvestor, finans.dk, Bloomberg mm. De har alle det samme tema, nemlig hvem, der stjal pengene fra Jacobs Lamborghini-fond i sidste måned.
  • Jeg går meget i haven. Mest for at gemme mig, så jeg kan få et øjebliks fred. Men jeg bliver hurtigt fundet, for der er ikke rigtige noget at gemme sig bag.

Jeg har selvfølgelig også bygget på bunkeren. Den er næsten færdig. Jeg begynder dog at overveje om jeg skulle være startet på den nederste etage først, for det bliver lidt svært at komme derned nu. Jeg kigger på det i morgen.

Til sidst får I lige en update på mit karantæneskæg. Det begynder efterhånden at se ret apokalypseagtigt ud. Det er fint, for snart løber vi tør for forsyninger, og jeg vil være nødtvunget til at bevæge mig ud og søge efter basisvarer i den ødemark, der førhen var vores allesammens land. Man kan ikke søge efter mad og andre livsnødvendigheder i et dødsensfarligt område, hvis man ligner en nyvasket kontornusser. Ikke ifølge nogen som helst film, jeg har set i hvert fald.

Corona-karantæne dag 7 – karantæneskæg og muffins

Det er nu dag 7 i corona-karantænen. Mine børn skændes og slås, men jeg har regnet ud, at det ikke generer mig så meget, hvis jeg lukker døren ind til dem. Hvis jeg tager høretelefoner på, så er det faktisk næsten som om de er i børnehave.

Jeg er introvert. Det er det rigtige at være, hvis du er i tvivl. Men jeg savner faktisk mennesker… lidt. Ikke dem alle sammen selvfølgelig, men bare de gode af dem. Og dem, der skylder mig penge.

Der er ikke tegn på hverken zombier eller røvere endnu, men jeg sørger for, at mine våben er tip-top; det er aldrig dumt at være forsigtig og tænke lidt fremad. Jeg har regnet ud, at jeg har ammunition til omtrent 63 angreb på mit compound. Det burde kunne vare et stykke tid.

Min kone bagte muffins i dag. Der var broccoli i, men jeg elsker hende alligevel.

Jeg er ved at gro mig et karantæneskæg. Det synes jeg også I skulle tage og gøre. Det er altså ikke ret apokalypseagtigt, når I render rundt totalt overskudsagtigt glatbarberede i joggingbukser og sweatshirt. Det hedder skovmandsskjorte, militærbukser og karantæneskæg fra nu af. Er I med på den? Jeg foreslår, at vi bruger hashtagget #karantæneskæg til at vise vores fremgang.

Karantæneskæg dag 7 (Jeg startede selvfølgelig allerede med et rigtigt fuldskæg, da jeg er mand)