Coronakarantæne dag 297 – Karantæneskægget vender tilbage

Jeg er træt… meget træt. Der er gået 297 dage. Jeg var godt nok på arbejde 1½ måned, men blev hjemsendt igen, da I andre ikke kunne passe ordentligt på. Det tæller jeg ikke med som en afslutning på karantænen, da jeg ikke er sikker på de faktisk opdagede, at jeg var der.

Nå, videre med skægget. Et af de sidste billeder af mit karantæneskæg kommer her. En rationel og fornuftig mand igang med et projekt i garagen.

Jacob med karantæneskæg ude i garagen
Karantæneskægget inden det måtte lade livet.

Skægget måtte ryge. Jeg begyndte at ligne en trold, og jeg er ret sikker på, at der boede noget derinde. Jeg må indrømme, at jeg også var lidt nervøs for at ligne en af de mink, som Mette Fredriksen ulovligt jagtede for at slå ihjel. Jeg prøvede at klippe det til i siderne, men jeg kom hurtigt til at ligne en skægamputeret. Eller sagt på en anden måde, så lignede jeg en mand, der havde spillet djævel i et teaterstykke for så at lade resten gro ud en måneds tid eller to. Der kommer ingen billeder af selve aflivningen, men jeg endte sådan her:

Jacob efter fejlklipning. Skægget blev trimmet til et forretningsskæg. Den konsulentblå skjorte passer dermed lige ind.
En mindre “troldet” udgave af undertegnede.

Da mine læsere på bloggen primært er googles søgerobot, den lejlighedsvise russiske kommentarspammer og et par enkelte venner, der åbenbart ikke har noget at give sig til, så blev mit tidligere forsøg på at gøre samfundet mere mandigt med hashtagget #karantæneskæg ikke til noget.

Men jeg tror på projektet, så nu prøver jeg igen at få nogen med på den. Lad os denne gang udvide projektet til at omhandle ethvert sjovt, specielt, sjældent eller anderledes skæg, som I normalt ikke ville gå med. Så intet krav om et apokalypseskæg. Prøv noget nyt, for hulen, gutter.

Til at hjælpe jer i gang med jeres eget karantæneskæg, så har jeg lavet en liste over skægtyper og deres ejere her.

Forretningsskæg (velplejet fuldskæg): Mand med blå skjorte på arbejde. Er du helt skægnoob, så kan du evt. starte her.

Operator beard (fuldskæg, men mindre velplejet): Mand, der er udsendt på længere mission, eller en hjemmemandsmand, der vil bilde piger ind, at han har været udsendt.

Skovhuggerskæg (stort og fyldigt): Tja.. en skovhugger måske.

Kæmpe fuldskæg (Hagrid-stil): En mand, der gerne vil ligne en, der er ligeglad og ikke har et problem med mindsket kvindelige interesse. Denne skæglængde når vi forhåbentligt ikke til før karantænen er overstået.

Lokumsbræt: Hård fyr fra provinsdiskoteket i 90’erne.

Overskæg (skovsnegl): 70’er voksenfilmskuespiller eller en, der godt kunne tænke sig at være det. Jeg tror, min gode ven Dan vil egne sig perfekt til denne type skæg.

Truckerskæg: Redneck, 18-wheel trucker, jægersoldat/ninja, texaner eller wrestler. Dit valg hvilken af disse macho typer, du vil fremstå som.

Bakkenbarter: Elvis-fans kan passende starte her.

Mutton-chops (Bakkenbarter kombineret med overskæg): Et gammelt gentleman-eller cowboyskæg, men i dag nok en mand, der vil prøve noget sjovt, og som har en rimelig formodning om, at konen alligevel bliver hængende.

Glatbarberet: Kvinde.

Jeg håber, at dette har hjulpet jer med at tage et valg. Og kom så i gang med at gro et ordenligt skæg, så har vi noget sjovt at se på i alle vores videomøder.

Mit bidrag kan ses herunder. Stilen kan I selv regne ud ud fra den ovenstående grundige forklaring.

Jacob med mutton chops. En ægte southern gentleman.
#karantæneskæg

Far på barsel: Mit skæg… mit smukke skæg.

Håndsprit… Man kan ikke få nok håndsprit!

Du undrer dig nok over hvordan dette passer ind i overskriften, men følg med. Vi vil tage en runde omkring hygiejne, hvorfor babyer koster mænd deres skæg og smukt tilbage til hygiejnen.

Håndsprit er simpelthen et must have, når man som normalt fungerende mand (med en sund forståelse for hvor dødelige bakterier er) pludselig stilles overfor den sværm af bakterier og snavs, som små børn fører med sig.

Man lærer efter noget tid at tolerere, at man altid har mad et eller andet sted på tøjet. Det tager dog en del længere at acceptere, at babyer altid savler, og dette savl rammer steder, som man ikke bryder sig om. Jeg har f.eks. oftere skullet vaske mit skæg efter jeg blev far. En lind strøm af savl rendende ned over ens ansigtsbehåring i situationer, hvor begge ens hænder er optaget med at holde fast om den dyrebare baby, medfører nemlig en voldsomt øget trang til vand og sæbe. Selvom skægget skal vaskes det tiere, så er det til gengæld blevet en hel del nemmere at vaske. Små børn river nemlig i altid, som de kan få deres små søde grådige fingre i nærheden af. Denne fadermishandling har medført, at jeg har måttet klippe skægget, så det lige netop ikke kan rykkes i. Dog selvfølgelig ikke så kort, at jeg ligner en pige (eller en mand, som stemmer radikalt).

Baby rykker i fars skæg. Håndsprit, gråt skæg osv. Alt i en dag som far på barsel.
Min førstefødte viser hvorfor nybagte fædre ofte må ofre deres skæg.

Nu har jeg nævnt savl, og selvom det er slemt, så er det ikke det værste, som de herlige små guldklumper kan præstere. Så lidt vask og håndsprit er ikke altid nok. Man må supplere med viskestykker, gulvklude, vådservietter og til sidst lange styrtbade i 80 grader varmt vand, så straks at baby sover.

Bortset fra dette, er de da meget søde. Jeg savner bare mit skæg. Jeg håber bare, at det ikke er helt gråt den dag, at jeg kan have det i fred for de små fingre.  Det konstante nært forestående nervesammenbrud man, som far, har det første stykke tid med en lille ny, får mig til at frygte det værste.